Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

“Leslie”. STUDIO. Billetbestillingsfrist: 26 april

11 maj 2027 @ 19:30 - 22:00

Da den unge, søgende kvinde Leslie møder kultlederen Charles Manson, tager hun med på en rejse ind i radikalitetens dybeste og mørkeste væsen

Hun er en helt almindelig pige, der vokser op i en tryg forstad til Los Angeles. Leslie er populær. Hun spiller saxofon i skolebandet, synger i kirkekoret, får høje karakterer og bliver valgt som Homecoming Queen. Hendes unge liv er allerede en succes, og fremtiden er klar. Det er tydeligt, hvilken kvinde hun skal være: en forstadsfrue med mand, hus og børn. Men da hendes far pludselig forlader familien, krakelerer hendes forestilling om middelklassekernefamilien. På en sky af stoffer i den berømte “Summer of Love” i 1967 begynder hun at søge efter andre måder at leve på. ”Jeg var en tom skal, jeg var klar til at blive fyldt,” som hun senere forklarede.

Leslie er inspireret af virkelighedens Leslie Van Houten, en af kvinderne i Charles Mansons morderkult, som i 1969 skabte rædsel ved at trænge ind i tilfældige hjem og dræbe beboerne. Her zoomer vi ind på, hvad der sker, når en ung sjæl i sin søgen efter et holdepunkt møder en karismatisk manipulator som fx Charles Manson. Hvad skal der til for at gå fra én virkelighedsopfattelse til en helt anden, hvor man er parat til at slå uskyldige mennesker ihjel?

Forestillingen er skrevet af Johannes Lilleøre, der i 2023 blev Reumert-kåret som Årets Dramatiker for Kannibalen på Det Kongelige Teater. Han har også tidligere skrevet Peter Pan – Forever Young til Aarhus Teater. Aarhus Teaters nye huskunstner Rebekka Boyding instruerer, mens Maya Livingstone kreerer scenografien. For lyddesignet står Jacobe Suissa, som også er ny huskunstner på Aarhus Teater.

Du kan se frem til euforisk sitrende samspil mellem Aarhus Teaters Marie Boda og Emil Busk Jensen, der med forførende sødme spillede de unge forelskede i sidste sæsons Fædra.

Detaljer

Sted